En database er en organiseret samling af strukturerede oplysninger eller data, der typisk lagres elektronisk i et computersystem. En database styres normalt af et databasestyringssystem (DBMS). Dataene, DBMS'et og de applikationer, der er knyttet til dem, omtales til sammen som et databasesystem, ofte blot afkortet til database.
I de databasetyper, der er mest udbredt i dag, er dataene typisk modelleret i rækker og kolonner i en serie af tabeller, så behandling og dataforespørgsler kan foregå så effektivt som muligt. Det gør det nemt at få adgang til dataene og administrere, ændre, kontrollere og organisere dem. De fleste databaser bruger et struktureret forespørgselssprog (SQL) til at skrive og forespørge data.
SQL er et programmeringssprog, der anvendes af næsten alle relationsdatabaser til at forespørge, manipulere og definere data og til at levere adgangskontrol. SQL blev først udviklet hos IBM i 1970'erne med Oracle som en stor bidragyder, hvilket førte til implementering af SQL ANSI-standarden. SQL har ansporet til mange udvidelser fra virksomheder som IBM, Oracle og Microsoft. Selvom SQL stadig er meget udbredt i dag, begynder nye programmeringssprog at dukke op.
Databaser har udviklet sig dramatisk siden deres start i begyndelsen af 1960'erne. Navigationsdatabaser såsom den hierarkiske database (som benyttede en trælignende model og kun tillod en en-til-mange relation) og netværksdatabasen (en mere fleksibel model, der tillod flere relationer), var de oprindelige systemer, der blev brugt til at lagre og manipulere data. Disse tidlige systemer var enkle, men de var også ufleksible. I 1980'erne blev relationsdatabaser populære, efterfulgt af objektorienterede databaser i 1990'erne. For nylig kom NoSQL databaser til som en reaktion på internettets vækst og behovet for større hastighed og hurtigere behandling af ustrukturerede data. I dag sætter cloud-databaser og selvkørende databaser helt nye standarder for den måde, data indsamles, lagres, håndteres og udnyttes på.
Databaser og regneark (for eksempel Microsoft Excel) er begge praktiske måder at lagre oplysninger på. De primære forskelle mellem de to er:
Regneark blev oprindeligt designet til én bruger, og deres egenskaber afspejler dette. De er velegnede til én enkelt bruger eller et lille antal brugere, der ikke har behov for at foretage en masse utroligt kompliceret datamanipulation. Databaser er på den anden side designet til at rumme meget større samlinger af organiseret information – nogle gange enorme mængder. Databaser giver flere brugere på samme tid mulighed for hurtigt og sikkert at få adgang til og forespørge i dataene ved hjælp af logik og sprog, der er meget komplekse.
Der er mange forskellige typer databaser. Hvilken database, der er bedst egnet til en bestemt organisation, afhænger af, hvordan organisationen har til hensigt at bruge dataene.
Dette er kun nogle få af de mange forskellige typer databaser, der bruges i dag. Andre, mindre almindelige databaser er skræddersyet til meget specifikke videnskabelige, økonomiske eller andre funktioner. Ud over de forskellige databasetyper driver ændrede tilgange til teknologiudviklingen og radikale fremskridt – såsom cloud og automatisering – databaser i helt nye retninger. Nogle af de seneste databasetyper omfatter
Databasesoftware bruges til at oprette, redigere og vedligeholde databasefiler og -records. Softwaren gør det nemmere at oprette filer og records samt at indtaste, redigere opdatere og rapportere data. Softwaren håndterer også datalagring, backup og rapportering, multi-adgangskontrol og sikkerhed. Tyveri af data sker stadigt hyppigere, og derfor er stærk databasesikkerhed blevet en vigtig faktor i dag. Databasesoftware omtales nogle gange også som et "databasestyringssystem" (DBMS).
Databasesoftware gør datastyring enklere ved at give brugerne mulighed for at lagre data i en struktureret form og dernæst få adgang til dem. Softwaren har typisk en grafisk grænseflade til at hjælpe med at oprette og håndtere dataene, og i nogle tilfælde kan brugerne konstruere deres egne databaser ved hjælp af databasesoftware.
En database kræver typisk et omfattende databasesoftwareprogram, der kaldes et databasestyringssystem (DBMS). Et DBMS fungerer som en grænseflade mellem databasen og dens slutbrugere eller programmer, så brugerne kan hente, opdatere og styre, hvordan dataene er organiseret og optimeret. Et DBMS letter også overvågning og kontrol af databaser, hvilket muliggør en række administrative handlinger såsom ydelsesovervågning, optimering, backup og gendannelse.
MySQL, Microsoft Access, Microsoft SQL Server, FileMaker Pro, Oracle Database og dBASE er eksempler på populære databasesoftwareprogrammer eller DBMS'er.
MySQL er et open source-relationsdatabasesystem baseret på SQL. Det er designet og optimeret til webapplikationer og kan køre på enhver platform. Efterhånden som internettet gjorde sit indtog, opstod der nye og anderledes krav, og MySQL blev den foretrukne platform for webudviklere og webbaserede applikationer. Da MySQL er designet til at behandle millioner af forespørgsler og tusindvis af transaktioner, er det et populært valg for e-handelsvirksomheder, der skal kunne håndtere mange pengeoverførsler. Fleksibilitet on-demand er den vigtigste egenskab ved MySQL.
MySQL er DBMS'et bag nogle af de bedste websteder og webbaserede applikationer i verden, herunder Airbnb, Uber, LinkedIn, Facebook, Twitter og YouTube.
Med massiv dataindsamling fra Internet of Things, der transformerer menneskers liv og erhvervslivet over hele verden, har virksomheder i dag adgang til flere data end nogensinde før. Fremsynede organisationer kan nu bruge databaser til at gå skridtet videre end grundlæggende datalagring og transaktioner og analysere enorme mængder af data fra flere systemer. Ved at bruge databaser og andre databehandlings- og Business Intelligence-værktøjer kan organisationer nu udnytte de data, de indsamler, effektivt, muliggøre bedre beslutningstagning og blive mere agile og skalerbare. Optimering af adgang og gennemløb til data er afgørende for virksomheder i dag, fordi der er større datamængder at holde styr på. Det er afgørende at have en platform, der kan levere den performance, skalering og agilitet, som virksomheder har brug for, i takt med at de vokser over tid.
Den selvkørende database er klar til at give et betydeligt løft til disse muligheder. Da selvkørende databaser automatiserer dyre, tidskrævende manuelle processer, frigør de virksomhedsbrugere til at blive mere proaktive med deres data. Ved at have direkte kontrol over muligheden for at oprette og bruge databaser opnår brugerne kontrol og autonomi, samtidig med at de opretholder vigtige sikkerhedsstandarder.
Nutidens store virksomhedsdatabaser understøtter ofte meget komplekse forespørgsler og forventes at levere næsten øjeblikkelige svar på disse forespørgsler. Som følge heraf bliver databaseadministratorer konstant opfordret til at anvende en lang række metoder til at forbedre ydelsen. Nogle almindelige udfordringer, som de står over for, omfatter:
Håndteringen af alle disse udfordringer kan være tidskrævende og kan forhindre databaseadministratorer i at udføre mere strategiske funktioner.
Selvkørende databaser er fremtidens svar på databasestyring. De tilbyder en spændende mulighed for organisationer, der ønsker at bruge den bedste tilgængelige databaseteknologi uden at skulle kæmpe med at køre og betjene denne teknologi.
Selvkørende databaser bruger cloud-baseret teknologi og maskinlæring til at automatisere mange af de rutineopgaver, der kræves for at administrere databaser, såsom optimering, sikkerhed, backupper, opdateringer og andre rutinemæssige administrationsopgaver. Når disse trivielle opgaver automatiseres, bliver databaseadministratorer frigjort til at udføre mere strategisk arbejde. De selvkørende, selvsikrende og selvreparerende muligheder i selvkørende databaser er klar til at revolutionere, hvordan virksomheder administrerer og sikrer deres data for at muliggøre performancefordele, lavere omkostninger og forbedret sikkerhed.
Den første autonome database blev annonceret i slutningen af 2017, og flere uafhængige brancheanalytikere anerkendte hurtigt teknologien og dens potentielle indvirkning på databehandling.