Hvad er en database?

Definition af database

En database er en organiseret samling af strukturerede oplysninger eller data, der typisk lagres elektronisk i et computersystem. En database styres normalt af et databasestyringssystem (DBMS). Dataene, DBMS'et og de applikationer, der er knyttet til dem, omtales til sammen som et databasesystem, ofte blot afkortet til database.

I de databasetyper, der er mest udbredt i dag, er dataene typisk modelleret i rækker og kolonner i en serie af tabeller, så behandling og dataforespørgsler kan foregå så effektivt som muligt. Det gør det nemt at få adgang til dataene og administrere, ændre, kontrollere og organisere dem. De fleste databaser bruger et struktureret forespørgselssprog (SQL) til at skrive og forespørge data.

Hvad er Structured Query Language (SQL)?

SQL er et programmeringssprog, der anvendes af næsten alle relationsdatabaser til at forespørge, manipulere og definere data og til at levere adgangskontrol. SQL blev først udviklet hos IBM i 1970'erne med Oracle som en stor bidragyder, hvilket førte til implementering af SQL ANSI-standarden. SQL har ansporet til mange udvidelser fra virksomheder som IBM, Oracle og Microsoft. Selvom SQL stadig er meget udbredt i dag, begynder nye programmeringssprog at dukke op.

Databasens udvikling

Databaser har udviklet sig dramatisk siden deres start i begyndelsen af 1960'erne. Navigationsdatabaser såsom den hierarkiske database (som benyttede en trælignende model og kun tillod en en-til-mange relation) og netværksdatabasen (en mere fleksibel model, der tillod flere relationer), var de oprindelige systemer, der blev brugt til at lagre og manipulere data. Disse tidlige systemer var enkle, men de var også ufleksible. I 1980'erne blev relationsdatabaser populære, efterfulgt af objektorienterede databaser i 1990'erne. For nylig kom NoSQL databaser til som en reaktion på internettets vækst og behovet for større hastighed og hurtigere behandling af ustrukturerede data. I dag sætter cloud-databaser og selvkørende databaser helt nye standarder for den måde, data indsamles, lagres, håndteres og udnyttes på.

Hvad er forskellen mellem en database og et regneark?

Databaser og regneark (for eksempel Microsoft Excel) er begge praktiske måder at lagre oplysninger på. De primære forskelle mellem de to er:

  • Måden, dataene lagres og manipuleres på
  • Hvem der har adgang til dataene
  • Hvor mange data, der kan lagres

Regneark blev oprindeligt designet til én bruger, og deres egenskaber afspejler dette. De er velegnede til én enkelt bruger eller et lille antal brugere, der ikke har behov for at foretage en masse utroligt kompliceret datamanipulation. Databaser er på den anden side designet til at rumme meget større samlinger af organiseret information – nogle gange enorme mængder. Databaser giver flere brugere på samme tid mulighed for hurtigt og sikkert at få adgang til og forespørge i dataene ved hjælp af logik og sprog, der er meget komplekse.

Databasetyper

Der er mange forskellige typer databaser. Hvilken database, der er bedst egnet til en bestemt organisation, afhænger af, hvordan organisationen har til hensigt at bruge dataene.

    Relationsdatabaser

  • Relationsdatabaser blev dominerende i 1980'erne. Elementerne i en relationsdatabase er organiseret som et sæt tabeller med kolonner og rækker. Relationsdatabaseteknologi leverer den mest effektive og fleksible måde at få adgang til strukturerede oplysninger på.
  • Objektorienterede databaser

  • Oplysningerne i en objektorienteret database er repræsenteret i form af objekter – på samme måde som i objektorienteret programmering.
  • Distribuerede databaser

  • En distribueret database består af to eller flere filer placeret forskellige steder. Databasen kan være lagret på flere computere, placeret på samme fysiske lokation eller spredt over forskellige netværk.
  • Data warehouses

  • Et data warehouse er en central informationsbase til data og er specifikt designet til hurtige forespørgsler og analyser.
  • NoSQL-databaser

  • En NoSQL- eller ikke-relationel database gør det muligt at lagre og manipulere ustrukturerede og semistrukturerede data (i modsætning til en relationsdatabase, som definerer, hvordan alle data, der indsættes i databasen, skal sammensættes). NoSQL-databaser blev populære, efterhånden som webapplikationer blev mere almindelige og mere komplekse.
  • Grafdatabaser

  • En grafdatabase lagrer data i form af entiteter og relationerne mellem entiteter.
  • OLTP-databaser. En OLTP-database er en hurtig analytisk database, der er designet til et stort antal transaktioner, som udføres af flere brugere.

Dette er kun nogle få af de mange forskellige typer databaser, der bruges i dag. Andre, mindre almindelige databaser er skræddersyet til meget specifikke videnskabelige, økonomiske eller andre funktioner. Ud over de forskellige databasetyper driver ændrede tilgange til teknologiudviklingen og radikale fremskridt – såsom cloud og automatisering – databaser i helt nye retninger. Nogle af de seneste databasetyper omfatter

    Open source-databaser

  • Et open source-databasesystem er et system, hvis kildekode er open source. Sådanne databaser kan være SQL- eller NoSQL-databaser.
  • Cloud-databaser

  • En cloud-database er en samling data, enten strukturerede eller ustrukturerede, der ligger på en privat, offentlig eller hybrid cloud-databehandlingsplatform. Der er to typer cloud-databasemodeller: traditionel og database as a service (DBaaS). Med DBaaS udføres administrative opgaver og vedligeholdelse af en tjenesteudbyder.
  • Multimodeldatabase

  • Multimodeldatabaser kombinerer forskellige typer af databasemodeller i en enkelt, integreret backend. Det betyder, at de kan rumme forskellige datatyper.
  • Dokument-/JSON-database

  • Dokumentdatabaser er designet til lagring, hentning og håndtering af dokumentorienterede oplysninger og er en moderne måde at lagre data på i JSON-format i stedet for rækker og kolonner.
  • Selvkørende databaser

  • Den nyeste og mest banebrydende databasetype, selvkørende databaser (også kaldet autonome databaser), er cloud-baserede og anvender maskinlæring til at automatisere databaseoptimering, sikkerhed, backupper, opdateringer og andre rutinemæssige administrationsopgaver, som traditionelt udføres af databaseadministratorer.

Hvad er databasesoftware?

Databasesoftware bruges til at oprette, redigere og vedligeholde databasefiler og -records. Softwaren gør det nemmere at oprette filer og records samt at indtaste, redigere opdatere og rapportere data. Softwaren håndterer også datalagring, backup og rapportering, multi-adgangskontrol og sikkerhed. Tyveri af data sker stadigt hyppigere, og derfor er stærk databasesikkerhed blevet en vigtig faktor i dag. Databasesoftware omtales nogle gange også som et "databasestyringssystem" (DBMS).

Databasesoftware gør datastyring enklere ved at give brugerne mulighed for at lagre data i en struktureret form og dernæst få adgang til dem. Softwaren har typisk en grafisk grænseflade til at hjælpe med at oprette og håndtere dataene, og i nogle tilfælde kan brugerne konstruere deres egne databaser ved hjælp af databasesoftware.

Hvad er et databasestyringssystem (DBMS)?

En database kræver typisk et omfattende databasesoftwareprogram, der kaldes et databasestyringssystem (DBMS). Et DBMS fungerer som en grænseflade mellem databasen og dens slutbrugere eller programmer, så brugerne kan hente, opdatere og styre, hvordan dataene er organiseret og optimeret. Et DBMS letter også overvågning og kontrol af databaser, hvilket muliggør en række administrative handlinger såsom ydelsesovervågning, optimering, backup og gendannelse.

MySQL, Microsoft Access, Microsoft SQL Server, FileMaker Pro, Oracle Database og dBASE er eksempler på populære databasesoftwareprogrammer eller DBMS'er.

Hvad er en MySQL-database?

MySQL er et open source-relationsdatabasesystem baseret på SQL. Det er designet og optimeret til webapplikationer og kan køre på enhver platform. Efterhånden som internettet gjorde sit indtog, opstod der nye og anderledes krav, og MySQL blev den foretrukne platform for webudviklere og webbaserede applikationer. Da MySQL er designet til at behandle millioner af forespørgsler og tusindvis af transaktioner, er det et populært valg for e-handelsvirksomheder, der skal kunne håndtere mange pengeoverførsler. Fleksibilitet on-demand er den vigtigste egenskab ved MySQL.

MySQL er DBMS'et bag nogle af de bedste websteder og webbaserede applikationer i verden, herunder Airbnb, Uber, LinkedIn, Facebook, Twitter og YouTube.

Brug af databaser til at forbedre virksomhedens resultater og beslutningstagning

Med massiv dataindsamling fra Internet of Things, der transformerer menneskers liv og erhvervslivet over hele verden, har virksomheder i dag adgang til flere data end nogensinde før. Fremsynede organisationer kan nu bruge databaser til at gå skridtet videre end grundlæggende datalagring og transaktioner og analysere enorme mængder af data fra flere systemer. Ved at bruge databaser og andre databehandlings- og Business Intelligence-værktøjer kan organisationer nu udnytte de data, de indsamler, effektivt, muliggøre bedre beslutningstagning og blive mere agile og skalerbare. Optimering af adgang og gennemløb til data er afgørende for virksomheder i dag, fordi der er større datamængder at holde styr på. Det er afgørende at have en platform, der kan levere den performance, skalering og agilitet, som virksomheder har brug for, i takt med at de vokser over tid.

Den selvkørende database er klar til at give et betydeligt løft til disse muligheder. Da selvkørende databaser automatiserer dyre, tidskrævende manuelle processer, frigør de virksomhedsbrugere til at blive mere proaktive med deres data. Ved at have direkte kontrol over muligheden for at oprette og bruge databaser opnår brugerne kontrol og autonomi, samtidig med at de opretholder vigtige sikkerhedsstandarder.

Databaseudfordringer

Nutidens store virksomhedsdatabaser understøtter ofte meget komplekse forespørgsler og forventes at levere næsten øjeblikkelige svar på disse forespørgsler. Som følge heraf bliver databaseadministratorer konstant opfordret til at anvende en lang række metoder til at forbedre ydelsen. Nogle almindelige udfordringer, som de står over for, omfatter:

  • Håndtering af betydelige stigninger i datamængderne. Eksplosionen af ​​data, der kommer ind fra sensorer, tilsluttede maskiner og massevis af andre kilder, sætter databaseadministratorernes evne til at administrere og organisere deres virksomheders data effektivt på en hård prøve.
  • Sørge for datasikkerhed. Databrud foregår overalt nu om stunder, og hackere bliver mere og mere opfindsomme. Det er vigtigere end nogensinde at sørge for, at data er sikre, men også let tilgængelige for brugerne.
  • Følge med efterspørgslen. I en tid med hastige forretningsændringer har virksomheder brug for realtidsadgang til deres data for at understøtte rettidig beslutningstagning og drage fordel af nye muligheder.
  • Administrere og vedligeholde database og infrastruktur. Databaseadministratorer skal løbende holde øje med databasen for problemer og udføre forebyggende vedligeholdelse samt anvende softwareopgraderinger og patches. Efterhånden som databaserne bliver mere komplekse, og datamængderne vokser, stiger virksomhedernes udgifter til yderligere personale, som skal overvåge og optimere deres databaser.
  • Fjerne grænser for skalerbarhed. En virksomhed skal vokse, hvis den skal overleve, og dens datastyring skal vokse sammen med den. Men det er meget vanskeligt for databaseadministratorer at forudsige, hvor meget kapacitet virksomheden har behov for, især med lokale databaser.
  • Opfylde krav til dataresidens, datasuverænitet eller ventetid. Nogle organisationer har anvendelsesområder, der er bedre egnet til at køre lokalt. I disse tilfælde er konstruerede systemer, der er forudkonfigurerede og -optimerede til at køre databasen, ideelle.

Håndteringen af alle disse udfordringer kan være tidskrævende og kan forhindre databaseadministratorer i at udføre mere strategiske funktioner.

Sådan kan autonom teknologi forbedre databasestyring

Selvkørende databaser er fremtidens svar på databasestyring. De tilbyder en spændende mulighed for organisationer, der ønsker at bruge den bedste tilgængelige databaseteknologi uden at skulle kæmpe med at køre og betjene denne teknologi.

Selvkørende databaser bruger cloud-baseret teknologi og maskinlæring til at automatisere mange af de rutineopgaver, der kræves for at administrere databaser, såsom optimering, sikkerhed, backupper, opdateringer og andre rutinemæssige administrationsopgaver. Når disse trivielle opgaver automatiseres, bliver databaseadministratorer frigjort til at udføre mere strategisk arbejde. De selvkørende, selvsikrende og selvreparerende muligheder i selvkørende databaser er klar til at revolutionere, hvordan virksomheder administrerer og sikrer deres data for at muliggøre performancefordele, lavere omkostninger og forbedret sikkerhed.

Fremtiden for databaser og autonome databaser

Den første autonome database blev annonceret i slutningen af 2017, og flere uafhængige brancheanalytikere anerkendte hurtigt teknologien og dens potentielle indvirkning på databehandling.

Oracle Chatbot
Disconnected